Willow nu også DKFTCH

2 Field Trial Champions på 14 dage, det er næsten ikke til at forstå. Willow kan nu nemlig også kalde sig DKFTCH.

Willow og Louise stillede til start på RJK´s vinderklasse på Ledreborg, og gik en utrolig flot prøve i overbevisende stil.

Så glade var både Willow og Louise

Hun gjorde dagen igennem præcis hvad hun blev bedt om og tilmed også, som nævnt, i overbevisende og sikker stil.

Hun sluttede dagen af med en eyewipe, hvor hun i direkte linje og over flere terrænskift løb ud til fuglen og bragte den hjem.

Det belønnede dagens dommere med en 1. vinder, og da det er hendes anden, er Willow nu også DKFTCH (Dansk Field Trial Champion).

Præstationen er specielt imponerende set i lyset af at hun endnu ikke er fyldt 3 år. Men Louise og hende har fra dag 1 gået godt i spænd, selvom hun er en anderledes hund end Barnaby

Louise mener selv, at det blot er en fordel, da man så er nødt til at være skarp og omstille sig, i sin træning når man skifter fra den ene hund til den anden.

Willow er fra Jim og Suzanne hos Kennel Skovagers, og vi skylder dem en stor tak for at have lavet det lille kræ og givet Louise lov til at købe hende.

JesperG

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *