Barnaby er nu FTCH

Lørdag den 5.oktober blev en kæmpe stor dag for vores lille kennel.

Barnaby kan nemlig efter at have vundet RJK´s markprøve denne dag på Gavnø, nu smykke sig med titlen Dansk Field Trial Champion (FTCH) .

Han er dermed vores første “hjemmelavede” champion, da han jo er efter Louises første hund Mika, som jo også har haft en fantastisk prøve karriere, og nu nyder sit otium, uden prøve resultater på spil.

en glad og stolt Louise med den dygtige Barnaby

Gavnø er ved at udvikle sig til lidt af et lykke sted for Louise, Barnaby har nu vundet 2 prøver dernede og hans mor Mika har også vundet på Gavnø.

Denne dag var hans præstation helt i topklasse, hvilket blandt andet de 2 britiske dommere efterfølgende flere gange roste både Barnaby og Louise for.

Han havde flere virkelig både flotte og lange dirigeringer og markeringer i roerne , og sluttede af med en anskudt kok, som han meget ihærdigt fik løbet op og fangede i luften, da den prøvede at at springe væk fra ham.

Barnaby har i følge Louise gået stabilt hele året og er en helt utrolig ærlig hund når han arbejder.

Det sker altid med en så stor iver og passion, at man ikke kan andet end at blive glad i låget af at se ham i sit naturlige element.

Nu ser vi med spænding frem mod årets mesterskab, hvor han er kvalificeret.

Resultatlisten fra dagen kan ses her

JesperG

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *